Jeg startede mit brancheskift fra sælger med uddannelsen Fysiurgisk massageterapeut – massør.

En fysiurgisk massageterapeut arbejder ved hjælp af fysiurgisk massageterapi (som er en alternativ behandling) med at forebygge, lindre og afhjælpe forskellige former for smerter og skader i muskler og led.

Fysiurgisk massage tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning – den anatomiske viden jeg har fået via min uddannelse gør det muligt at lokalisere lidelser og udføre den rette behandling derfor. Fysiurgisk massage har været brugt siden 1800-tallet og har været anvendt, som behandling på danske sygehuse.

Fysiurgisk massage har en lang række helbredende virkninger, bl.a. øges blodgennemstrømningen og affaldsstofferne udskilles fra muskelvævet, hvilket forbedrer bevæg førligheden i dine muskler og led. Desuden er massage medvirkende til at sænke dit blodtryk og give dit en dybere og lettere vejrtrækning.

I forbindelse med træning er massage også et nyttigt redskab, da det forkorter restitutionstiden og hjælper muskelfibrene til at heles hurtigere.

Behandling med fysiurgisk massage kan styrke dit immunsystem og virke smertestillende, da kroppen udskiller endorfiner, der er kroppens naturlige morfinstof. Massage kan endvidere afhjælpe muskelspændinger, hovedpine, rygproblemer, stress, sportsskader, arbejdsskader mm og desuden giver regelmæssig massage velvære og et større overskud i hverdagen.